Lokaler til leje i klinikfællesskab i Aarhus C

Hyggelige lokaler udlejes til terapi og anden behandling

Vi er et klinikfællesskab af forskellige fagpersoner, som alle arbejder med mennesker - f.eks. psykoterapeuter, psykologer og massører.

Klinikken ligger i en stor og rolig baggård med grønne plæner og masser af træer og buske. Lokalerne ligger i et gammelt hus med sjæl, hvor folk spontant udtrykker: ”Hvor er her hyggeligt.”

Der er to lokaler. Det ene lokale giver mulighed for at have grupper på op til 6 personer. Det andet lokale er mindre og egner sig til individuel- og parterapi.

Lokalet udlejes på dagsbasis med en til flere dage pr. uge. Der er mulighed for at bytte indbyrdes lejerne imellem. I weekenden kan man leje lokalerne på timebasis til grupper.

I lejen er inkluderet kaffe og te til både klienter og behandlere.