Når en i familien har et problem, er det hele familiens ansvar.

Familieterapi med voksne børn

Efter at børnene er blevet voksne og for længst flyttet hjemmefra, kan der opstå problemer i familierelationerne.

Selvom ens børn bliver voksne, vil de altid være ens ”børn” og det kan være svært som forældre at give slip, så de kan leve deres eget liv. Man vil så gerne hjælpe, men hjælpen er ikke altid velkommen. De fleste vil helst gøre deres egne erfaringer.

Hvis forældrene ikke accepterer og respekterer de voksne børns måde at leve deres liv på eller hvis børnene blander sig i forældrenes valg, opstår der problemer. Problemerne kan blive så store, at det får fatale konsekvenser for familirelationen.

Når børnene finder kærester og selv får børn kommer der nye udfordringer. Nu skal forældrene også være sviger- og bedsteforældre, hvilket ikke altid er let.

Det er også en udfordring, hvis børnene får nye partnere, der bringer børn med ind i forholdet.  Det er samme problematik, hvis det er forældrene, der bliver skilt eller mister deres ægtefælle.

Grunde til at gå i familieterapi med voksne børn

  • En i familien føler sig udelukket eller moppet.
  • Bedsteforældrene blander sig i de deres børns måde at være forældre på.
  • I taler mere om hinanden end med hinanden.
  • Bedsteforældrene respekterer ikke deres børns grænser overfor børnebørnene.
  • Børnene blander sig i forældrenes liv.
  • Børnene oplever, at forældrene stadig behandler dem som børn.
  • Kommunikationen mellem jer foregår i en ubehagelig tone.
  • I er holdt op med at tale sammen eller at se hinanden.

Familieterapi giver familien mulighed for at finde nye måder at være sammen på. Man får ikke altid alle sine ønsker opfyldt, men kan nå frem til det samvær, der er realistisk ud fra de vilkår, der er i den enkelte familie.

Se også Familier - Familierådgivning - Familieterapi til børnefamilier