Du får rabat, hvis du vælger et forløb over flere gange, er studerende, pensionist uden anden indtægt eller, hvis du har en henvisning fra din læge. Se priser.

Familierådgivning

Med familierådgivning kan I få mere styr på de udfordringer, der er hverdagen.

Der er mange krav til den moderne familie. Det kan det være svært at få familie, karriere og parforhold til at gå op i en højere enhed. I har begge de bedste intentioner og I oplever måske, at jeres familie alt i alt fungerer godt.

I gør det bedste I kan. Alligevel er der situationer, som I ikke rigtig kan få styr på og hvor familiehyggen gang på gang går fløjten.

Grunde til at få familierådgivning

  • I er som forældre ikke enige om, hvordan børnene skal opdrages og har forskellige erfaringer med jer fra jeres egen familie. Med familierådgivning kan I få hjælp til at finde jeres personlige stil som forældre.
  • Sovesituationen udvikler sig aften efter aften til skrig og skrål og det bliver alt andet en hyggeligt. Barnet vil ikke i seng eller vil bestemme om det er mor eller far, der skal putte. Med familierådgivning får i mulighed for at tage lederskabet i familien.
  • Jeres barn vågner flere gange om natten - også når det er udover spædbarnsalderen.
  • At komme ud af døren og aflevere børnene i daginstitution udvikler sig til konflikt igen og igen.
  • Når måltiderne, som I har en forventning om, skal være en hyggestund for hele familien, udvikler sig til en kampscene.
  • Børnene er jaloux på hinanden og kæmper om jeres opmærksomhed.

Få samtaler gør jer til endnu bedre forældre

Helt almindelige velfungerende familier med almindelige problemer kan have stor glæde af familierådgivning. Fordi I grundlæggende har skabt nogle gode rammer, skal der ikke så meget til at skabe forandring.

Se også Familier - Familieterapi til børnefamilier - Familieterapi med voksne børn